Et skridt tilbage i tiden
Jeg husker det så tydeligt. Dagen, hvor min far kom hjem og strålede som aldrig før. Jeg var omtrent 8, da min far en dag dukkede og delte en glædelig nyhed med os. Han havde besluttet sig for, at investeret i en masse sten, der skulle lægges i haven og danne den terrasse min kære mor altid havde drømt om. Min mor var i chok, men ikke på den negative måde, næ nej, det her var grundet lykke. Denne lykke min mor afspejlede, ramte min far et ømt sted, hvilket medførte, at terrassen gik hen og blev min fars stolthed – til en hvis grænse selvfølgelig, for han var bestemt også stolt af mig. Det lagde han ikke skjul på.
Situation er en anden nu
Terrassen blev lagt, plejet og passet og så fremragende ud på alle årets dage, men en dag ændrede alt sig. 20 år efter, at min far besluttede sig for at glæde ham selv og min mor med den formidable og velbrugte terrasse, traf en forfærdelig hændelse vor familie. Min far blev ramt af en blodprop, men desværre kommer en ulykke sjældent alene og kort tid efter den først blodprop indtraf en anden. Han ændrede sig drastisk fra den dag af. Som resultat af disse blodpropper døjer min far nu med ringe motorik og hukommelse og udover dette, så har gigten ligeså ramt hårdt i hans fingre. Dette medførte, at terrassen måtte forlade sit tilnærmelsesvis perfekte ydre, hvilket gik ham ufattelig meget på.
En genvundet glæde
Min far ændrede sig for øjnene af mig – den glade og frejdige mand jeg kendte var forsvundet, hvilket tærede på min mor og ikke mindst mig selv. En dag opstod en idé; en idé, der kun kunne medføre godt! Jeg besluttede mig for, at gøre en forskel for min fars vedkommende. Jeg kunne muligvis ikke ændre hans fysiske helbred, men jeg kunne forsøge mig med at sprede lidt glæde, når det gjaldt det psykiske. Idéen var fliserens og det var en idé, der skabte en genvunden glæde hos min far, og ikke mindst min mor, da han så sin fagre terrasse i sin aller skønneste form på ny.
