Efter et 7 måneders udveksling i Mexico, kommer jeg tilbage til Danmark i juni måned sidste år. Fra lufthavnen i Billund blaffer jeg med en bus til Aarhus. Det er en højskole, så det er en festbus, og folk har det hyggeligt. Da jeg kommer til Aarhus er klokken ved at være mange, så jeg ringer til min kammerat, og spørger, om jeg må sove hos ham. Det måtte jeg selvfølgelig. Da jeg går mod hans hus, finder jeg på gade en pose chili frø. Jeg bliver lidt overrasket, for jeg er netop kommet hjem fra chiliens land, og pludselig falder jeg over denne pose.
Inden jeg tog til Mexico, havde jeg stort set aldrig set en forhandler af chili frø. Jeg samler posen op. På bagsiden står der en adresse. Da jeg komme hjem til min kammerat sover han. Han står dog op for at lukke mig ind. Han vil gerne høre lidt om mine eventyr i Mexico, og siger, at nu han alligevel er oppe, om vi ikke skal gå ud og finde en øl.
Et spor af chili frø
Ude i byen finder vi et værtshus, men da vi er ved at gå ind, kommer der pludselig en cykel forbi os. Den bremser hårdt op, og der er en gut der råber. ”Va’ satan, det er sgu da Rune. Velkommen hjem,” det er min autonome ven Robert. Han fortsætter med at sige: ”I skal da ikke der ind, I skal med mig på eventyr.” Det er vi klar på, så vi hopper alle tre op på cyklen. Vi fortsætte ned mod lystbådehavnen. Robert fortæller, at han skal en chili fest, hvor det gælder om at spise så mange og så stærke chilier, som muligt. Man skal gemme alle chili frø, for dem vil arrangøren gerne plante og starte en chili frø forretning med. Vi synes, det lyder vildt spændende, og vi er selvfølgelig klar på at spise chilier og samle chili frø.
